Det danske sundhedsvæsen står overfor en række udfordringer i de kommende år:
Demografien ændrer sig, færre yngre arbejdsdygtige skal stå for indtægterne til stadig flere ældre og multisyge, der lever længere og i højere grad end tidligere har høje krav til livet efter pensionsalderen. Danskernes middellevealder er lavere end i vores nabolande.
Forebyggelsesområdet har været nedprioriteret i mange år, der er begyndende fokus på værdien i at forebygge, men der skal sættes turbo på denne proces. Danskerne lever længere og med flere sygdomme, mens vi mangler en strategi for, hvordan vi forebygger de kroniske sygdomme og gør det lettere at leve med en eller flere kroniske sygdomme i Danmark.
Den sociale ulighed i sundhed stiger: Det er fortsat for afgørende, hvilket postnummer, du er vokset op i, og hvad dine forældre beskæftiger sig med, for hvordan dit liv kommer til at forme sig. Tager man eksempelvis turen på 4 km ud ad Tuborgvej fra Københavns Nordvestkvarter til Hellerupenden ser man en forventet ændring i levetid på 6 år.
Mange politikere påtaler nødvendigheden af at bekæmpe ulighed i sundhed, men når det kommer til konkrete handlinger, er der ikke så mange, der står i kø for at mindske uligheden.
Men uligheden i sundhed har omkostninger, ikke kun for den enkelte borger, men også for samfundet. Det koster når vi overser sygdomme - og ikke skrider ind med relevant behandling i tide - og det svækker tilliden til vores samfundsmodel.
Et af de områder, som er hårdt ramt af social ulighed i sundhed er psykiatrien. Psykiatrien er i mange år blevet forsømt og nedprioriteret. Der mangler ressourcer, sengepladser og personale. Det betyder, at der ikke er plads til at tage ekstra hånd, om de patienter, som er allerværst ramt - og som ikke kan navigere i det danske sundhedsvæsen. For at frigive ressourcer til de allerdårligste patienter bør man integrere aktiv deltagelse fra de ressourcestærke patienters side.
Vores sundhedsvæsen er organiseret i forskellige sektorer, hvilket ikke giver problemer, hvis man blot skal have behandlet en enkelt ting. Begrænsningerne kommer dog ofte til udtryk, når den - ganske store - andel af patienter, der fejler flere ting, skal se flere forskellige sundhedspersoner eller skal udskrives fra en indlæggelse til opfølgning via anden instans.Overgangene er ofte kendetegnet ved friktion fremfor at være glidende for patienterne.
Der bliver konstant udviklet nye behandlinger. Medicin- og behandlingsråd er sat op for at vurdere, hvilke af de nye muligheder, der skal tilbydes danske patienter. Det er godt at Danmark er med i front, når det gælder udvikling af nye behandlinger, vi skal dog have for øje, hvem de nye behandlinger gavner mest, og huske på de patientgrupper og patienter, der har sværere ved at råbe op og gøre opmærksomme på sig selv. Der er endnu ikke oprettet en instans, der ser kritisk på de tiltag, vi har gjort i årevis og har som integreret del af hverdagen i sundhedsvæsenet. Det på trods af, at “vanerne” potentielt ikke gavner patienterne, eller at ressourcerne kunne bruges bedre andre steder. Vi bruger flere penge på sundhed i Danmark end nogensinde tidligere. Det er ikke bæredygtigt i længden, vi bliver nødt til at prioritere bedre, se kritisk på hvad der tilbydes, arbejde bedre sammen, forebygge sygdom og funktionsnedsættelse og tænke nye veje for sundheden i Danmark.
Sundhedsvæsenet mangler et overblik over, hvad der rent faktisk virker. På den måde høster vi ikke gevinsterne af
det meget arbejde, der lægges i at gøre det godt for patienterne, og vi bliver ikke klogere.
Mange bidrager til debatten om sundhed i Danmark. Der bedrives verdensklasse forskning, men der er ofte langt
fra nye fund til implementering. Andre instanser kommer med analyser og forslag til udvikling af sundhedsvæsenet, men disse tager for ofte udgangspunkt i egne interesser.
Der mangler en sammenhængende plan for, hvordan vi får samling på sundheden i Danmark. SundFornuft er den
tænketank, der samler viden om sundhed, og konsekvent kommer med visioner og udviklingsforslag på sundhedsområdet baseret på faglig viden.
