Danmark kan få verdens bedste sundhed. Vi lever i et velhavende land med en veluddannet befolkning og en - endnu - velfungerende samfundsmodel.
For at imødegå den eksisterende ulighed og leve op til den demografiske udvikling skal Danmark være verdensmestre i forebyggelse. Det er SundFornufts målsætning, at vi i Danmark i 2030 har samme forventede levealder som vores nordiske
nabolande. Det kræver et konsekvent politisk fokus på dem, der er i størst risiko for at udvikle sygdomme, og et opgør med den sociale ulighed i sundhed.

Fokus på forebyggelse skal sikre, at færre bliver patienter, men de som gør, skal opleve et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen. Der skal ikke være forskel på, om man fejler en eller flere sygdomme, eller om sygdomme er somatiske eller psykiatriske.
Patienternes ressourcer skal udnyttes. De og deres pårørende skal i langt højere grad inddrages.
Samarbejdet mellem egen læge, hjemmepleje og højtspecialiserede hospitalsressourcer skal optimeres, og incitamentsstrukturen skal indrettes, så patienterne kommer i fokus. De fagpersoner eller institutioner, der er i stand til at lave gode sammenhængende forløb, hvor patienter og pårørende spiller en aktiv rolle, skal honoreres, og de skal dele deres idéer og erfaringer med det øvrige sundhedsvæsen.

Alt for mange patienter opnår ikke en forståelse af deres sygdom. Det resulterer i alt for mange unødige kontakter med sundhedsvæsenet, indlæggelser og manglende compliance med vigtig virksom behandling . Det er ikke godt for den enkelte patient og pårørende, og det er dyrt for samfundet.
Der skal investeres i, at patienterne bliver aktive deltagere i egen sygdom, så de på oplyst grundlag kan indgå som ligeværdige partnere i diskussionen af, hvilken behandling der giver mening for dem.

Sundhed skal tænkes meget bredere, end det sker i dag. Arbejdsmarked, byplanlægning, boligopvarmning, fødevare, skolegang og sociale netværk spiller centrale roller i sundheden, og der skal være et sundhedsfokus i alle disse områder.

Der er en uklar ansvarsfordeling mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsenet. Der er behov for klare aftaler mellem regioner, kommuner, egen læge og andre instanser, som fordeler ansvaret for implementering af ny teknologi, højt specialiserede tilbud og følgning af patienter i deres behandling.