Kan mennesket styre sin egen evolution?

Sjette afsnit i vores podcastserie, der er lavet i samarbejde med Danske Studerendes Fællesråd og Boblen på Radio Loud, kan nu høres online.

I denne episode har bestyrelsesmedlem Jesper Mølgaard interviewet Kristian Kidholm, sundhedsøkonom og innovationsprofessor ved Syddansk Universitet, og Jacob Giehm Mikkelsen, molekylærbiolog, professor i genterapi ved Aarhus Universitet og medlem af Det Etiske Råd, om hvilke sundhedsteknologier der kommer til at ændre verden radikalt.

Podcast afsnittet kan høres her: Vil mennesket i fremtiden kunne styre sin egen evolution?

 

Om podcasten

Coronakrisen har medvirket til at sætte gang i en øget anvendelse af teknologi som telemedicin og anvendelsen af sundheds-apps. Der bliver brugt enorme summer på at ny sundhedsteknologi som personlige sundhedsassistenter, der kan holde øje med en persons sundhedstilstand. Hvordan sikrer vi at vores sundhedsvæsen følger udviklingen, men samtidig undgår at få skabt et A og B hold? Ser vi ind i en fremtid, hvor man kan vælge alt fra sine børns øjenfarve til deres intelligensniveau?

Ny sundhedsteknologis indtog i sundhedsvæsenet er i fuld gang, og der er ingen tvivl om, at de kommer til at ændre sundhedsvæsenet radikalt. Men hvad sker der, hvis vi åbner for muligheden for at ændre på menneskers gener? Og er vi mennesker overhovedet i stand til at forudse betydningen af den nye teknologi, vi udvikler? Genterapien rummer fantastiske muligheder, og grænseoverskridende etiske diskussioner, for hvis man kan ændre på sin arvemasse, hvad vil det så overhovedet betyde at være menneske.

Det er diskussioner der ikke kan vente, for fremtiden er her allerede.