SundForuft; rekruttering og tilknytning - Sygeplejersken

Liselotte Vendelsøe er sygeplejerske ved Diversity Works, København.

Læs hvad hun mener om emnet her.

1) Hvad tænker du, når du hører ”rekruttering og fastholdelse af personale”?
“Jeg har hørt disse ord i stort set alle de snart 25 år, jeg har været sygeplejerske. Alligevel virker det, som om de, der sætter rammerne i sundhedsvæsenet, blot kommer længere og længere væk fra de ansatte. En god ledelse er naturligvis vigtig for kulturen på en afdeling, men mange beslutninger om vilkårene tages højere oppe i hierarkiet, hvor de ikke kender den dagligdag personalet står i. For mig handler ”fastholdelse og rekruttering” om at forbedre arbejdsvilkårene for dem, man ønsker at beholde eller ansætte. Gode arbejdsvilkår indebærer frihed til at planlægge og tilrettelægge min hverdag, så familielivet hænger sammen, en følelse af medbestemmelse og mulighed for udvikling – samt tid til at udføre mit arbejde ordentligt, så jeg ikke går hjem med stress og dårlig samvittighed. Jeg skal føle mig tilfreds.

Min oplevelse er, at meget efteruddannelse og kurser til sygeplejersker er blevet sparet væk, og der er heller ikke kapacitet til at undvære en kollega i hverdagen. Udvikling er vigtig – både for arbejdspladsen og for den enkelte. Det giver arbejdsglæde og tilfredshed at lære nyt og udvikle sig, hvilket også skaber positiv energi. Desværre har mange års besparelser betydet, at udvikling nedprioriteres, især for basis-sygeplejerskerne. Friheden til at planlægge sit arbejdsliv, så det passer med familielivet, er også blevet sværere med tiden. 

Jeg har selv været enlig mor med skolebørn, og det var meget svært at få arbejdslivet som sygeplejerske til at fungere. Jeg havde konstant dårlig samvittighed overfor børnene, som måtte passes, når jeg havde natte- og aftenvagter. Selvom jeg kunne nøjes med weekendvagter hver tredje uge, måtte jeg tage vagter hver anden uge for at passe det ind i en 10/4 børneordning. Jeg var konstant stresset og skulle hele tiden være på forkant med min arbejdsplan, hvilket gjorde det svært at planlægge sociale aktiviteter. Jeg ved, at det er endnu sværere i dag. Jeg hører også, at man helst vil have sygeplejersker på 37 timer. Det kan naturligt øge frafaldet fra faget, da det gør det endnu sværere at få hverdagen til at hænge sammen, især hvis man har små børn.” 

2) Har du oplevet noget godt, eller iværksat nogle tiltag på området?
“Jeg har arbejdet som sygeplejerske i England på et privathospital. Lønnen var ikke høj, til gengæld kunne man selv vælge sine arbejdstider. Jeg havde kollegaer, der arbejdede fra 9-14, hvilket passede med deres børns skolegang. Andre valgte at tage 14-16 timers vagter og kun arbejde 2-3 dage om ugen, mens andre igen arbejdede udelukkende dag-, aften- eller nattevagter. 

Det interessante var, at vagtplanen altid gik op. Vi var alle villige til at blive en time længere, når det var nødvendigt, eller tage ekstra vagter ved sygdom, fordi vi havde et arbejdsliv, der passede til vores individuelle behov. Det gav overskud og glæde i hverdagen, og vi følte det ikke som en belastning at yde en ekstra indsats, når det var nødvendigt. Der var ingen jalousi eller manglende forståelse for de forskellige arbejdstider, vi havde. Tværtimod, var der en generel tilfredshed over, at vi alle kunne få hverdagen til at fungere.

Et andet positivt aspekt var, at afdelingssygeplejersken, både i sengeafsnittet og ambulatoriet, deltog i plejen et par dage om ugen og trådte også til når der manglede mandskab. Det gav dem begge indsigt i de udfordringer, vi stod med, og skabte en god og jævnlig kontakt mellem ledelse og medarbejdere. 

Denne fleksibilitet og solidaritet ville have betydet meget for mig, i de år jeg var ansat i det offentlige sundhedssystem i Danmark, og jeg vil ønske, at den kan inspirere til, at tingene kan gøres anderledes.”

 

Tak Liselotte for at være med til at sætte fokus på emnet.

Husk på at du kan blive medlem af tænketanken og støtte vores arbejde her

0