SundForuft; rekruttering og tilknytning - Specialsygeplejersken

Pernille Hagbard Petersen er sygeplejerske med funktion som uddannelsesansvarlig og specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje/MUL på afdelingen for Børne- og Ungdomspsykiatri, Roskilde.

Læs hvad hun mener om emnet her.

1) Hvad tænker du når du hører ”rekruttering og fastholdelse af personale”? 
“Jeg tænker vi har indsatser på flere niveauer, både politisk, samfundsmæssigt og på uddannelsesniveau ift. at understøtte et arbejdsliv med sammenhæng. Jeg oplever, at det generelt er blevet en anden opgave at rekruttere. Nu kommer jeg fra grunduddannelsesområdet og efter- videreuddannelse som uddannelsesansvarlig sygeplejerske (i praksis/sundhedsvæsenet) Så jeg er især formet af den tidlige rekruttering i overgangen fra studieliv til arbejdsliv. Noget af det der strukturelt slår mig, er at uddannelsesopgaven generelt set ikke altid tænkes ind som en implicit del af arbejdslivets fødekæde – lidt ’en satellit’ – at det ikke er implicit at uddannelse, kompetenceudvikling og arbejdsliv integreres som en samlet, eller i hvert fald som en sammenhængende, strategi. Det er i hvert fald et af mine fokuspunkter i min funktion. Og vi arbejder med, at det understøttes i praksis ved at indtænke det strukturelt - i procedurebeskrivelser, forbedringstiltag, indsatser, politikker osv så vi får det ind i sprog og handling.  Vi skulle gerne kunne massere den tankegang ind i kulturen i hverdagen – eller kulturen skal ælte det ind i politikkerne...  Vi har heldigvis mange studerende der efterfølgende bliver i specialet som ansatte eller kommer retur igen med andre joberfaringer.  

Vores holdning er at alle er forpligtet på at indgå i ’det at lære og udvikle sig i et fællesskab’. “

2) Har du oplevet noget godt, eller iværksat nogle virksomme tiltag på området? 
“Når jeg ser på min egen karrierevej og hvad der fastholdt mig i et speciale på nu 22. år (i forskellige stillinger/funktioner), så har det været kollegial faglighed og fællesskab/tryghed der har fastholdt mig. Vi løftede sammen og opgaven var meningsfuld. Ledere der turde tænke i fleksibilitet og tildele ansvar med mulighed for faglig udvikling og opbakning – inden for en ramme.

I min nuværende jobfunktion er jeg optaget af at være med til at bygge bro og kvalificere uddannelse og læring. Jeg vil gerne være med til at skabe strukturer og strategier for uddannelse og kompetenceudvikling - en rød tråd, der er med til at give ’ro på bagsmækken’ i et travlt sundhedsvæsen. Der er en rød tråd fra praktik til timeansættelse, til bachelorprojekt til første ansættelse i ’voksenlivet’. Eftervidereuddannelse til funktioner/nøglepersonsopgaver – at kompetenceprofiler kan være funktionelle og en støtte til overblik og udvikling og samtidig løfte kerneopgaven.

Vi øver også at strukturere/prioritere den måske mindre målbare tid til oplæring, refleksion der skaber synergi, som er nødvendig, i det store pres der er på sundhedsvæsenet – Det er et must, at vi insisterer på at skabe strukturer og gode løsninger til at anvende den tid vi har. 

Min intention er at være med til at balancere kerneopgave og faglig udvikling. Jeg insisterer gerne på relevante fællesskaber for læring. At vi er fælles og med tydeligt formål. Fx har vi ændret synet på vejledning fra 1:1 til nu at have fælles vejledning/refleksioner på grund- og eftervidereuddannelse da synergien opstår i at turde/kunne reflektere og argumentere sammen. Vi får ikke vidensdeling ud ved at sidde og gemme på den store ekspertise medarbejdere har/får ved efter- videreuddannelse – eller studerende der allerede tidligt skal øve at det er okay at dele tanker med andre.”

3) Hvad oplever du som den største hindring?
“Tempoet (samfunds- og arbejds-/opgavemæssigt) og som spiller ind på det ovenfor.   Tempoet er så styrende for arbejdslivet og for opgaveløsningen.  

De der ’mellemrum’ hvor refleksionerne styrker vores faglighed og praksis er så essentielle. 

Jeg kan være lidt bekymret for et styringsparadigme, hvor tempoet reducerer muligheden for de ’mellemrum’, hvor sprog, fordybelse og den enkeltes evne til at tænke mere frit inden for sin arbejdsramme udvikles – det, oplever jeg, udfordres jævnligt med presset på opgaverne i sundhedsvæsenet.”

Tak Pernille for at være med til at sætte fokus på emnet.

Husk på at du kan blive medlem af tænketanken og støtte vores arbejde her

Følg også tænketanken på de sociale medier: 

- LinkedIn
- X
- Instagram

0