SundForuft; rekruttering og tilknytning - Psykologen

Beate Vesterskov er autoriseret psykolog og specialist i sundhedspsykologi.

Læs hvad hun mener om emnet her.

1) Hvad tænker du når du hører “rekruttering og fastholdelse af personale”?
“Jeg tænker, at det er et stort problem, som ikke vil blive mindre med tiden. Det gælder især hospitaler, der ikke er universitetshospitaler og som ligger uden for de største byer i Danmark.

Rekruttering og fastholdelse af personale ser jeg både som et samfundsmæssigt, organisatorisk, lokalt og team-baseret problem. Sagt på anden vis ser jeg det som et problem fra makroniveau og helt ned til mikroniveau. Nogle af de organisatoriske udfordringer ser jeg i et alt for stort ledelsesspænd hos både administrerende ledere og mellemledere, som begge har for mange ansatte at lede, hvilket gør ledelsesopgave diffus og synes fraværende for de ansatte. Når det kommer til selv-ledelse eksempelvis i selvstyrende teams fungerer dette fint så længe, der ikke er uenigheder eller optakt til konflikt. I sådanne tilfælde bliver det problematisk, at der ikke er en synlig ledelse til at løse de tværfaglige problemstillinger.

Når det ikke lykkes at fastholde medarbejdere mistes opbygget viden, kompetencer og senioratet hvilket resulterer i et produktionstab. Ved manglende muligheder for rekruttering kan dette ultimativt betyde produktionsstop, hvilket allerede er set i sundhedsvæsenet.”

2) Har du oplevet noget godt, eller iværksat nogle virksomme tiltag på området?
“Både i privat regi, offentligt regi og gennem netværk har jeg iværksat eller er aktuelt deltagende i iværksættelsen af tiltag, som fokuserer på medmenneskelighed gældende personalet i sundhedsvæsenet. Disse har alle et fokus på fastholdelse og rekruttering. Det er min oplevelse, at dette kan lade sig gøre mere effektivt afhængigt af antallet af personaler. Des større antal af personale der forsøges at implementere tiltag for, des mindre lykkes det. Et eksempel på forsøg af virksomme tiltag kunne være på et sygehus med 3.000 ansatte, hvilket er vanskeligere at lykkes med, end hvis der er tale om et team på under 10 personer.

Det kunne være interessant at fokusere på iværksættelsen på mikroniveauet frem for makroniveauet – og ikke mindst holde fast i dette, da forandringer kræver tid og vedholdenhed.”

3) Hvad oplever du som den største hindring?
“Foruden ovennævnte faktorer som stort ledelsesspænd, organisatorisk fokus frem for medarbejderfokus finder jeg også det politiske – og til tider snævre – fokus på ventelister en hindring i forandringen, der fokuserer på personalet i sundhedsvæsenet. Hertil kan jeg ikke undlade at stille spørgsmålet: ”Hvordan skal ventetiderne afvikles og patienten behandles, hvis der ikke kan fastholdes og/eller rekrutteres kompetent og vidende personale?

Sidst men ikke mindst ser jeg den manglende agilitet til at skabe forandring som en hindring. I denne henseende ser jeg både manglende tid og risikovillighed til innovation – til at gøre noget andet end ’det vi plejer’. Kort sagt manglende omstilling til det paradigmeskifte, der sker samfundsmæssigt, når det kommer til sundhedsvæsnet.”

Tak Beate for at være med til at sætte fokus på emnet.

Husk på at du kan blive medlem af tænketanken og støtte vores arbejde her