12/11/2024
SundForuft; rekruttering og tilknytning - Professoren
Sine Maria Herholdt-Lomholdt er professor i sygepleje ved Fakultet for Sykepleie og Helsefag ved Nord Universitetet i Norge.
Hvad tænker du når du hører “rekruttering og fastholdelse af personale” og hvad oplever du som den største hindring?
Af Sine Maria Herholdt-Lomholdt
“Jeg tænker at vi i dag, særligt på sygeplejefronten, ser at en del sygeplejersker forlader deres jobs i det offentlige sundhedsvæsen. Vi ser også, at der på mange hospitalsafdelinger og i det kommunale sundhedsvæsen er en ret høj personaleomsætning. Mit indtryk er, at dette særligt gør sig gældende for sygeplejeprofessionen – men jeg ved ikke, om andre af professioner i sundhedsvæsenet er udfordret på samme vis. Det er tydeligt, at det er en udfordring mange steder, at fastholde personalet. Det betyder at erfaringsbaseret kompetence, som er personbåren og af afgørende værdi for kvaliteten af pleje og omsorg, hurtigt mistes. Det betyder også, at uhensigtsmæssigt mange ressourcer går til oplæring af nyt personale. Jeg er overbevist om, at begge dele har store konsekvenser for den pleje og behandling den enkelte patient modtager. Det har også store samfundsøkonomiske konsekvenser.
Når det gælder fastholdelse af sygeplejersker, så har der længe været fokus på anerkendelse og løn som en del af løsningen. Man har også – eksempelvis fra Dansk Sygeplejeråds side – italesat arbejdsvilkårene som en udfordring både for rekruttering og fastholdelse af personale. Disse dele har absolut noget på sig – men det væsentligste mener jeg er blevet kraftigt overset. Jeg er overbevist om – og har i min forskning en del empiriske eksempler på - at sygeplejersker oplever, at de nuværende arbejdsvilkår oftere hindrer end fremmer, at de kan yde faglig forsvarlig omsorgsfuld hjælp til patienterne.
Det betyder at mange sygeplejersker hver eneste dag står tilbage med skyldfølelse over ikke at slå til og over at svigte de mennesker, de er ansat til at hjælpe. Dette bekræftes af en ganske ny rapport fra Københavns professionshøjskole, som undersøger hvorfor sygeplejersker forlader de offentlige arbejdspladser. Flere af disse sygeplejersker fortæller, at hovedgrunden til at forlade deres stilling er, at de ikke længere kan se sig selv i øjnene. At de ikke oplever, at kunne være deres sygepleje bekendt. Denne oplevelse beskrives i dag i forskningen som moralsk stress eller samvittighedsstress og er desværre et ganske velkendt fænomen. Det værste er i min optik, at disse sygeplejerskers oplevelse af ikke at kunne være sig selv bekendt, mest høres som noget den enkelte sygeplejerske må arbejde med. At den enkelte sygeplejerske eksempelvis må nedjustere sine forventninger til sig selv.
Jeg er overbevist om, at det er helt afgørende, at der både politisk og ledelsesmæssigt åbnes ører for, at disse sygeplejersker kan have noget afgørende vigtigt at sige os. Jeg tror vi må høre, at disse sygeplejersker fortæller, at vi er i færd med at skrue et sundhedsvæsen sammen, som vanskeliggør en etisk forsvarlig praksis i det personlige møde mellem fagprofessionelle og patient. Jeg tror nøglen til fastholdelse af sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen mest af alt ligger i, at indrette systemer hvor sygeplejersker oplever, at deres gerning understøttes og at de dermed kan være sig selv bekendt.”
Tak Sine for at være med til at sætte fokus på emnet.
Husk på at du kan blive medlem af tænketanken og støtte vores arbejde her
Følg også tænketanken på de sociale medier: