
15/01/2025
SundForuft; rekruttering og tilknytning - Cheflægen
Nicolas Hansen er cheflæge ved Psykiatrien Øst, Region Sjælland.
Læs hvad han mener om emnet her.
1) Hvad tænker du når du hører “rekruttering og fastholdelse af personale”?
“Min første personlige tanke er “Generationsforskel” - derefter tænker jeg “Traditionelt og uopfindsomt” - det lyder hårdt og jeg håber ikke det høres som at jeg ikke mener det er vigtige emner, men nu har vi hørt mantraet i mange år, uden det rykker - vi skal alle rekrutterer ikke kun sundhedsvæsnet, så sætningen har nok gjort mig “pop-up-blind”.
Alle har samme udfordringer, så det klinger hult særligt angående rekruttering. Når jeg så primært tænker generationsforskel så er det fastholdelse jeg ønsker at anfægte - det er i min optik et romantisk levn at folk gifter sig med deres arbejdsplads i 40 år, det er passe og hører en anden generation til - den generation må vi ikke glemme, de er ekstremt vigtige for vores nuværende arbejdspladser og kultur, men det er langt fra den moderne generation, og det er ok. Jeg mener vi mere skal tale om tilknytning og et cirkulært jobmarked. Vi skal sørge for at de korte ophold, som er virkeligheden er spændende, lærerige og udviklende så en kollega går ud af døren med et godt indtryk og en større rygsæk - for de skal dele den gode oplevelse og tale om en attraktiv arbejdsplads, og de skal have lyst til at komme igen. Næste gang er de forhåbentlig en endnu større kapacitet, fordi de har udviklet sig både personligt og fagligt, så jeg mener tilknytning snarere end fastholdelse er både en samfundsmæssig gevinst og personlig gevinst for den enkelte.”
2) Har du oplevet noget godt, eller iværksat nogle virksomme tiltag på området?
“Mulighederne for fleksibilitet er afgørende, det er heller ikke nyt og der er også grænser for mulighederne, men de grænser må og skal være transparente, ungdommen er slet ikke så krævende som man udlægger - men vi skal ærligt kunne tale om hvad der er krav og hvad fleksibilitet både kræver men også kan give af belønningerne, alle må tage deres tjans af det sure med det søde.”
3) Hvad oplever du som den største hindring?
“Manglende samfundsmæssig drøftelse af præmisser og en vilje til nytænkning - vi har om vi vil det eller ej et andet samfund end da Morten Korch var barn, det er faktum. Det faktum må vi forholde os til, i stedet for at forsøge at klamre os til noget der var en gang, eller ligefrem forsøge at obstruere udviklingen.
Samtidig må vi også sige at der er en stigende skævvridning mellem aktører, et optimalt samfund er i min optik afhængig af både offentlige og private aktører. Vi skal rykke nærmere sammen og se hinanden som en fælles ressource snarere end modsætninger - men vi skal også turde tale åbent om forskelle, vi ved jo de er der - elefanten er og har altid været lyserød, lad os nu tale om den.”
Tak Nicolas for at være med til at sætte fokus på emnet.
Husk på at du kan blive medlem af tænketanken og støtte vores arbejde her