SundForuft; rekruttering og tilknytning - Centerdirektøren

Lene Lydia Breum, Konstitueret Centerdirektør ved Neurocentret, Rigshospitalet.

Læs hvad Lene mener om emnet her:

1) Hvad tænker du når du hører “rekruttering og fastholdelse af personale”?
“Min første tanke falder på, at det nye ”buzz” begreb er tilknytning og ikke fastholdelse. Retorisk giver det måske meget god mening at dvæle lidt over forskellen. Vi skal i høj grad arbejde med en vision frem for en mission. Hvis ledelseskvalitet, arbejdsmiljø, trivsel og udviklingsmuligheder er i top, så kommer folk helt af sig selv og bliver rigtigt længe. Det er jo også vigtigt at forstå at alle de parametre, der kan tiltrække og tilknytte personale, hænger sammen og forstærker hinanden både negativt som positivt. Hvis der er god trivsel, hvilket indikerer psykologisk tryghed, har det en positiv indvirkning på læring, faglighed, kompetencer og dermed høj patienttilfredshed. Vi er der i høj grad for at gøre en faglig og menneskelig forskel i sundhedsvæsenet, og hvis det bliver tydeligt, stiger medarbejdertilfredsheden osse, ”and so on”. Min sidste umiddelbare refleksion er at vi endelig forstår at den vigtigste ressource, i forhold til at lykkes, er hvilke mennesker vores organisation består af. Det skal ikke kun forstås som at personaleressourcer er knappe, men at vi er opmærksomme på at ”one size” ikke passer alle. Vi skal involvere og frisætte vores personale i langt højere grad, ved at spørge og lytte til deres ønsker og ideer. Ledelser skal være forandringsparate og møde nye generationer på arbejdsmarkedet, med ønsker om meningsskabelse, værdier og fællesskab. Det skulle ikke være så svært at levere på i sundhedsvæsenet.”

2) Har du oplevet noget godt, eller iværksat nogle virksomme tiltag på området?
“Jeg har arbejdet målrettet med gode introduktionsprogrammer og mentorordninger. Det indeholder at vi giver særlige ansvarsområder til interesserede kolleger og uddanner dem helt specifikt til opgaven, i dette tilfælde introduktionsopgaven. Alle i en personalegruppe har ansvar for at introducere og det skal være noget vi taler om. Vi har alle en oplevelse med at komme et nyt sted og hvilken overvindelse det er. Vi skal være åbne for at oplæring og introduktion af nye kolleger er en kæmpe opgave for alle og det skal vi kunne tale om. Det er vigtigt at der forefindes gode kompetencebeskrivelser, at der er fremmelige vejledninger og at de bruges aktivt. Læring foregår hele livet og det at have fokus på en lærende og udviklende tilgang gør at vi stiller spørgsmål og finder svar sammen. Jeg har arbejdet meget med praksisfællesskab som en model for at vi alle har en lige betydning for det samlede resultat. Det handler om god organisering og rollesikkerhed i organisationsstrukturen. Det er også essentielt at vi er skarpe og specifikke i vores annoncer, på hvad vi gerne vil have og hvad vi kan tilbyde. Det er vigtigt at vi kan holde det man ”lover”, og vi må ikke ”oversælge”.”

3) Hvad oplever du som den største hindring?
“Der er tre ting jeg vil nævne, i vilkårlig rækkefølge. Det første er at vi selv er den største hindring. Vi SKAL kigge på nye arbejdsgange og strukturer, og gøre op med ”plejer”. Der skal og kan inviteres nye faggrupper ind i sundhedsvæsenet der kan bidrage, hvis vi lader dem og at det er beskrevet og organiseret. Vi skal i højere grad være specifikke på hvilke kompetencer der skal til for at løse de forskellige opgaver. Det andet jeg vil reflektere over er at, der fra politisk hold arbejdes med kvikke fiks, det findes der ikke. Iranske sygeplejersker eller fra andre ikke vestlige lande er ikke den al saliggørende løsning. Nuvel er det en del af løsningen, det kræver et kæmpe administrativt, arbejdskulturelt og introduktionsmæssigt bidrag og det kræver ressourcer, som vi mangler så hårdt. Det har været foreslået at velfungerende og fagligt velfunderede afdelinger kunne få en slags ”rugekasse” opgave. Det er ofte afdelinger der er personalemæssigt nødlidende der ansætter udenlandske sygeplejersker og det kan blive en rigtig dårlig oplevelse for alle involverede. Det tredje jeg vil pege på er at hele løn spørgsmålet og kampen for især sygeplejersker er kommet til at stå i vejen for alle de fortræffeligheder jobbet også indeholder. Jeg har stor respekt for at løn er en vigtig del, jeg tænker at kampen er stor i forhold til lige løn for lige uddannelse og kønnene imellem, der er vi jo langt fra skiven endnu.”

Tak til Lene for at være med til at sætte fokus på emnet.

Husk på at du kan blive medlem af tænketanken og støt vores arbejde her

Følg også tænketanken på de sociale medier: 
- LinkedIn
- X
- Instagram