05/01/2025
SundForuft; rekruttering og tilknytning - Sygeplejersken
Benjamin Lysander Rask er specialeansvarlig sygeplejerske hos Aarhus Universitetshospital.
Læs hvad han mener om emnet her.
“Når jeg hører rekruttering og fastholdelse af personale, så er det et ledelsesmæssigt ansvar og fokus som vi som medarbejdere i sundhedsvæsenet skal hjælpe ledelsen med, da det er til gavn for begge parter. Det er vigtigt at kunne rekruttere nye medarbejdere og fastholde nuværende medarbejdere, så en given hospitalsafdeling kan give en service og en behandling, som er kvalitetsmæssigt og som har øje for patientsikkerheden.
Vedrørende spørgsmål 2, så har det været svært at svare på. For nogle år tilbage var jeg med i en arbejdsgruppe på min arbejdsplads omkring livsfasepolitik i et rekruttering og fastholdelse øjemed, men det faldt til jorden grundet ledelsesskift og en trængt økonomi. Det der forhindrer rekruttering og fastholdelse er den smalle og stramme økonomi der er til rådighed.
F.eks. har jeg en kollega som for nylig ønskede at gå ned i tid fordi vedkommende ikke var klar til at gå på efterløn og stadig havde et ønske om at have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der havde HR-afdelingen sat nogle meget stramme krav for at det kunne lade sig gøre - for ellers var det for økonomisk dyrt for afdelingen.
For år tilbage så var det helt store fokus senioraftaler, men pga. den stramme økonomi og den store skare af kollegaer der kan gå på efterløn/pension indenfor den næste årrække, så kan det alligevel ikke lade sige gøre at få senioraftaler for medarbejderne. Det er en skræmmende udvikling, at vi ikke kan honorere det for at fastholde medarbejdere i sundhedsvæsenet.
Når det handler om rekruttering, så er ledelsen handlingslammet af den stramme økonomi. Man kan f.eks. ikke forhandle løn ved en jobsamtale, fordi den kompetence ligger ikke ved oversygeplejersken, men ved HR - som ikke er med ved samtalen.”
Tak Benjamin for at være med til at sætte fokus på emnet.
Husk på at du kan blive medlem af tænketanken og støtte vores arbejde her