SundForuft; rekruttering og tilknytning - Lægen

Jens Tilma er hoveduddannelseslæge i almen medicin, Thy, Region Nordjylland.

Læs hvad han mener om emnet her.

 

1) Hvad tænker du når du hører “rekruttering og tilknytning af personale”? 
“Rekruttering og tilknytning af personale er desværre en blandet floskel i mine ører. Utallige konsulenter og puljer er udråbt til netop dette, men uden konkret at kunne gøre nærmere rede for indhold, tiltag eller succes. Det gælder især de store organisationer, som regioner og deres del af sundhedsvæsenet. Alt for mange af mine kolleger har aldrig oplevet sig rekrutteret. Det var den tunge side. 

Den lyse side er, at rekrutteringen foregår helt ude i relationerne og lokalt. Indimellem hører man om solstrålerne, hvor lokale ildsjæle i lokalsamfundet, praksis eller afdelingen gør en forskel for at føle sig velkommen, ønsket og godt tilpas.  

Det ærgerlige ligger i, at de store ressourcer og ambitioner i organisationer og politiske lag sjældent understøtter de lokale, relationelle kræfter, der gør forskellen. På den måde foregår den egentlige rekruttering og tilknytning af personale ved kræfter, der sjældent er målrettet netop dette.  

Lige så lidt potentiale, der er i tvang og pligt, lige så stort potentiale er der i rekruttering og tilknytning. Men indsatsen ligger ofte placeret på de forkerte incitamenter. Skal det lykkes at rekruttere og tilknytte personale, så skal lydhørheden over for netop personalets ønsker tilgodeses. Det er ikke svært at afdække - i sundhedsvæsenet spørger vi ofte: Hvad er vigtigt for dig? Det burde være den vigtigste sætning i rekruttering og tilknytning. Svaret er selvfølgelig ofte lidt forskelligt, men generelt ønsker alle det gode liv. Hele pakken. For mig og mange af mine kolleger er det familie, fællesskaber og fleksibilitet. De 3 F’er. Det er et sted at starte.”

 

2) Har du oplevet noget godt, eller iværksat nogle virksomme tiltag på området? 
“Jeg er heldig at have oplevet Thy. Her bor jeg nu med familien. Ved første ophold mødte vi ingen rekrutteringstiltag overhovedet, ikke formelle, men vi mødte portøren Henrik og lægeturene, og vi mødte en kultur på Thisted Sygehus og i almen praksis, der var ordentlig, respektfuld og autentisk imødekommende. Vi mødte fællesskab med personale på tværs af fag, og vi mødte lokalsamfund, der kunne danne rammen om det gode liv.

Så her slår vi rødder med en voksende familie. Det kunne have været andre steder, ingen tvivl om dét, men vi mødte de essentielle ting i livet her, og det var afgørende.  

Alle steder har stedbundne kvaliteter, som kan tiltrække og tilknytte mennesker. De kunne få langt mere plads, og de kunne understøttes bedre lokalt, så ildsjæle har bedre vilkår for at føre sine initiativer ud i livet, for det er livet - familien, fællesskaberne og fleksibiliteten, der tæller.  

Mange af os, der efterhånden slår rødder her, er nu selv en slags ambassadører og hjælpere. Den positive gejst er selvforstærkende i både indsats og omdømme.”

 

3) Hvad oplever du som den største hindring? 
“Hindringer for rekruttering og tilknytning kan være flere. Måske er den største, af faktorerne for at lykkes ligger i et andet regi end ansættelsen. Hvis en familie skal flytte sig, skal den være flytbar - ikke være for rodfæstet andetsteds. Derfor skal rekrutteringen foregå tidligst muligt i karrieren, nok allerede sættes igang under studiet. Dernæst skal alt det uden om arbejdet være attraktivt; børneinstitutioner, skoler, fritidsaktiviteter, partnerjob, bolig, kolleger. Mange af de faktorer ligger spredt mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner, regioner, lokalsamfund, Folketing. Der er ikke en rød tråd i rekruttering og tilknytning eller en samlet instans. Det er en stor hindring. Og selvfølgelig den manglende lydhørhed, når personalet fint kan formidle sine ønsker til det gode liv - essensen af rekruttering og tilknytning.” 

 

Tak Jens for at være med til at sætte fokus på emnet.

Husk på at du kan blive medlem af tænketanken og støtte vores arbejde her

0