Hvordan skal vi prioritere?

Dette er første podcast i en podcastserie, der er lavet i samarbejde med Danske Studerendes Fællesråd og Boblen på Radio Loud.

I denne podcast har forperson Lui Näslund Koch talt med Trine Kjær, sundhedsøkonom (og medlem af SundFornufts Advisory Board) samt Søren Harnow Klausen, professor i filosofi, om hvordan vi bør prioritere i sundhedsvæsenet.

Hør podcasten "Sundhed - hvordan skal vi prioritere?"

 

Om podcasten:

I samarbejde med Danske Studerendes Fællesråd har SundFornuft – tænketanken for sundhedspolitik dykket ned i et højaktuelt emne: nemlig spørgsmålet om, hvad et godt liv er? Man kan måske tænke, at det har mere at gøre med andre fag end sundhedsvidenskaben, men spørgsmålet om det gode liv er tæt forbundet med spørgsmålet om, hvem vi prioriterer at behandle i vores sundhedssystem. Hvilke patienter skal forrest i køen, hvem kan vente og hvordan finder vi ud af, hvis liv, der er vigtigst at redde? Det er spørgsmål, som det ikke kun er læger, der er inde over at vurdere, men hvor man også har måttet række ud til andre fagligheder. Og for at undersøge, hvilken rolle idéen om det gode liv spiller for prioriteringer i sundhedsvæsenet, og hvordan man overhovedet finder ud af, hvad det gode liv er for noget, har vi talt med professor i sundhedsøkonomi på SDU Trine Kjær og professor i filosofi på SDU Søren Harnow Klausen.

Der er næsten uanede muligheder for at bruge penge i sundhedsvæsenet, men når vi ikke har uanede midler, bliver vi nødt til at prioritere hvad vi skal bruge penge og ressourcer på.

Danske regioner har nedsat medicinrådet der skal vurdere og prioritere blandt ny medicin, inden det tilbydes til danske patienter. Der er mange delelementer i de overvejelser og et nyt instrument er QALY.

 

Trine Kjær forklarer at QALY er et mål til at gør prioriteringen gennemskuelig og demokratisk . Man vurderer på en skala fra 0-1 hvad livskvaliteten er på 5 dimensioner: smerter, bevægelighed, daglige gøremål, personlige plejeevner, smerter og depression/angst.

Der er lavet opgørelser på samfundsniveau hvor både raske, patienter og potentielle patienter giver værdi til en given tilstand.  

Dette kvalitetsmål ganges med livsforlængelse og på den måde får man en QALY-værdi.

Lever man 10 år med en livskvalitet på 0,5 er det lig med 5 QALY.

Fordelen ved at have et ekstra instrument som QALY i værktøjskassen er at det kan bruges til at sammenligne behandlinger på tværs af sygdomme. Dette giver gennemskuelighed ift. prioriteringsspørgsmålet.

Det er dog vigtigt at understrege at QALY ikke står alene. Der er fortsat mulighed for at tilbyde en patient en behandling ud fra andre hensyn end sundhed for pengene. Det er blandt andet tilfældet med Spinraza, der var godkendt til en lillebror i en familie, men ikke til storebroren. Det taler vi om i podcasten. 

 

Professor i filosofi Søren Harnow Klausen mener at diskussionen først rigtig bliver etisk når filosofien og virkeligheden mødes. Derfor er diskussionen om prioritering nødvendig. Filosofien kan bidrage til både en kritik og en udvikling af QALY-begrebet og hele prioriteringen.

Mennesker er dårlige til at gætte: Når vi vurderer hvordan vi forestiller os vi ville have det med en given begrænsning så vurderer vi det som værende værre, end det faktisk er oplevet når vi så skal leve med den samme begrænsning.

Desuden ser QALY i begrænset omfang på omgivelserne for den berørte person. Hvis et barn er sygt, så vil det påvirke forældrene i høj grad, dette tager QALY ikke højde for.  

0