4. søndag i SundFornufts adventskalender 2022

Glædelig 4. søndag i advent!

Nu står julen for døren, og i dag har vi en særlig adventsgave til jer...

Nemlig en vigtig metaanalyse med spændende resultater, som vil overraske jer. Måske endda ændre jeres grundsyn? 

Forskerne har undersøgt betydningen af stærke sociale fællesskaber for overlevelse. Mere end 300.000 deltagere fra 148 studier blev inkluderet. Over en periode på syv år og seks måneder havde mennesker, der indgik i gode sociale fællesskaber, 50 pct. større chance for at overleve sammenlignet med mennesker uden disse fællesskaber. Kun rygestop har en positiv effekt i samme størrelsesorden. Det peger på vigtigheden og styrken i stærke sociale fællesskaber.

I det videre sundhedspolitiske arbejde bør vi indarbejde sociale fællesskaber i langt højere grad. Skriv til os, hvis I har gode bud på, hvordan det kan gøres. Vi elsker at høre fra jer og få input fra så mange som muligt.

Glædelig jul og godt nytår fra SundFornuft. Vi glæder os til at se jer alle i det nye år til flere arrangementer og sociale fælleskaber. 

0