3. søndag i SundFornufts adventskalender 2022

Igen i år oplever mange børn, at der ikke er råd til julemad, juletræ og gaver. Læs Lægeforeningens forslag til, hvordan vi styrker børns muligheder for et godt og sundt liv uden fattigdom.

I år ansøger rekordmange familier om julehjælp. I disse familier oplever børn, at der ikke er råd til julemaden, juletræ og gaver.

Fattigdom i barndommen har konsekvenser for fremtidig uddannelse, helbred og indkomst. Det betyder, at børn, der vokser op i fattigdom, vil have dårligere forudsætninger for at få et godt og sundt liv.

For at mindske den ulighed, der vil opstå bl.a. i sundhed, foreslår Lægeforeningen en række forslag, der skal styrke alle børns muligheder for et godt og sundt liv uden fattigdom.

Forslagene omhandler bl.a., at de sociale ydelser får et mindsteniveau, der sikrer, at ingen børn vokser op i fattigdom. Derudover forslås en række sideløbende indsatser, som du kan læse mere om i deres samlede politikpapir.

0

Skriv en kommentar